Fodboldstøvler uden snørebånd til børn

Fodboldstøvler uden snørebånd har for længst taget fodboldspillere (og deres forældre) med storm – både på grund af komforten, men i høj grad også på grund af praktikken. Men hvad er fordele og ulemper ved at vælge fodboldstøvler uden snørebånd til børn, hvilke mærker og modeller skal du vælge og hvilke kendte fodboldspillere spiller i fodboldstøvler uden snørebånd? Få alle svarene nedenfor.

De bedste fodboldstøvler uden snørebånd

Siden adidas lancerede sine første fodboldstøvler uden snørebånd i 2016, er markedet eksploderet. Alle de store brands, der laver fodboldstøvler til børn, laver nu også modeller uden snørebånd – såkaldte laceless fodboldstøvler, og de er meget populære.

Brands som adidas, Nike og Puma har alle en model uden snørebånd i deres forskellige produktsiloer – som fx adidas Predator, Copa Pure, Nike Mercurial og Phantom. Det er svært at vælge tre favoritter ud inden for fodboldstøvler til børn uden snørebånd, men de her er tre gode bud:

Fordele ved fodboldstøvler uden snørebånd til børn

En af de helt åbenlyse fordele ved at vælge et par fodboldstøvler uden snørebånd til dit barn er, at børn der ikke har lært at binde snørebånd, selv kan tage dem på. Derudover er pasformen meget behagelig, hvis man finder en model, der passer foden perfekt. Man kan næsten glemme, at man har fodboldstøvler på, da de føles mere som en sok. Fodboldstøvler uden snørebånd siges at have en bedre kontakt med bolden, da der ikke er snørebånd “mellem” støvlen og bolden, og det er netop en af de features, professionelle fodboldspillere, der spiller i “laceless” støvler fremhæver. Det er måske mindre relevant inden for børne- og ungdomsfodbold, men dog alligevel værd at nævne.

Ulemper ved fodboldstøvler uden snørebånd til børn

Vi har flere gange nævnt, hvor vigtig pasformen er, når man skal købe fodboldstøvler til børn – fx i størrelsesguiden her. Når man vælger fodboldstøvler uden snørebånd til børn, skal man være ekstra opmærksom på, om støvlen passer barnets fod, for der er af gode grunde ikke mulighed for at stramme støvlen ind med snørebånd. Det er også begrænset, hvor stramt en fodboldstøvle uden snørebånd kan sidde, da elastikken naturligvis giver sig mere end et stramt bundet snørebånd. Så hvis dit barn har en meget lav vrist eller smal fod, er det som tommelfingerregel en bedre idé at vælge fodboldstøvler med snørebånd.

Artiklen indeholder affililate links. Når du handler via vores samarbejdspartnere på thefootballkit.dk, støtter du os, men der er ingen ekstra udgift for dig.