Alt, du skal vide om Euro 2024-fodbolden

Fussballliebe 2024

EM 2024 er i fuld gang, og Europas store og mindre fodboldnationer tørner i øjeblikket sammen i Tyskland. Og ingen slutrunde uden en officiel UEFA-bold. Vi har samlet alt, du skal vide om den officielle EM-fodbold til EM 2024 nedenfor og lavet en oversigt over de forskellige boldtyper, så du kan vælge den rigtige fodbold til dig selv eller dit barn. Lige nu er EM-fodbolden på tilbud hos Unisport, så det er bare med at være hurtig på tasterne, hvis du skal nå at få fingre i din EM-bold til en god pris, så du er klar til en sommer fyldt med fodbold.

5 facts om den nye EM 2024 fodbold

Der ligger naturligvis mange tanker, visioner og sportslige overvejelser bag en hvilken som helst officiel slutrundefodbold. Vi har samlet de 5 vigtigste ting, du skal vide om Euro 2024-bolden her.

EM-bolden hedder officielt “Fussballliebe”

EM i fodbold 2024 afholdes i Tyskland, hvilket også afspejles i det officielle navn for EM-fodbolden: “Fussballliebe”, som kan oversættes til “kærlighed til fodbold” på dansk. Og det er netop Europas kærlighed til spillet og mangfoldigheden i fodbold, designerne bag bolden har brugt som inspiration. Det er deres ønske, at bolden Fussballliebe vil bringe glæde overalt i verden, hvor den bliver sparket til.

Designet tager udgangspunkt i energi

De fremtrædende sorte vingeformer på bolden og de røde, blå, grønne og orange farver er et billede på den energi, der er i fodboldspillet. Farverne er både et billede på spillets enkelhed og på den puls, de mange fodboldfans verden over bibringer kampene.

Værtsbyerne for EM 2024 ses på fodbolden

På EM 2024-bolden er det ikke kun farver og former, der er tænkt på. De 10 værtsbyer er ligeledes alle nævnt, og hvert stadion er afbilledet delvist. Det er en ret fed detalje, som garanteret vil begejstre fodboldfans rundt om i verden.

Stort fokus på bæredygtighed

Bag bolddesignet står tyske superbrand, Adidas. Og helt i tråd med tidens ånd oplyser Adidas, at man med denne EM 2024-bold er gået i den mest bæredygtige retning hidtil med en slutrundebold. Bolden er blandt andet lavet af genanvendt polyester, majsfibre, sukkerrør, træmasse og gummi. Der er derudover brugt vandbaseret blæk til trykket på bolden.

Forskellige boldtyper – Euro 2024

Det trænede øje vil hurtigt lægge mærke til, at der er relativt stor prisforskel på de forskellige EM 2024-fodbolde. Men hvad er egentlig forskellen, og hvilken bold skal du vælge? Vi har oplistet de vigtigste kendetegn ved de forskellige på boldene her:

  • Fussballliebe Club Euro 2024
    • En fin bold til spil og leg i haven. Bolden koster 199 kroner. Overfladen består af 100 % TPU og samlingerne er maskinsyede. Bolden findes i størrelse 3,4 og 5 hos Unisport.
  • Fussballliebe League Euro 2024
    • Denne bold er en anelse lettere end Club-versionen, hvilket gør det lettere for de mindste spillere at udvikle deres færdigheder. Bolden findes i størrelse 3,4 og 5 hos Unisport. Overfladen er ligeledes i 100 % TPU og samlingerne er maskinsyede. Fussballliebe League-bolden koster 249 kroner.
  • Fussballliebe Training Sala Euro 2024
    • Euro Sala er velegnet til indendørs fodbold eller futsal. Overfladen består af 100 % TPU og samlingerne er maskinsyede. Bolden koster 249 hos Unisport.
  • Fussballliebe Pro Sala Euro 2024
    • Denne bold er ligeledes velegnet til indendørs fodbold eller futsal. Bolden bærer FIFA QUALITY PRO mærket som garanti for, at bolden har bestået en række officielle tests, under de mest krævende forhold. Derfor har Pro-bolden en lidt højere pris sammenlignet med League-, Training- og Sala-boldene. Samlingerne er håndsyede og overfladen er i holdbart TPU. Bolden koster 479 hos Unisport.
  • Fussballliebe Pro Beach Euro 2024
    • Denne bold er, som navnet antyder, velegnet til strandfodbold, blandt andet fordi den er lettere end de andre EURO kampbolde. Pro Beach bærer også FIFA QUALITY PRO-mærket. Bolden koster 479 hos Unisport.
  • Fussballliebe Competition Euro 2024
    • Denne bold skiller sig ud fra de andre ovenfor, idet den er sømløs. Samlingerne er i stedet lavet med en termisk limkonstruktion, hvilket gør den meget slidstærk og holdbar. Bolden er modsat de andre bolde fremstillet i 100 % polyurethan. Den bærer som Pro-boldene også FIFA QUALITY PRO-mærket.
  • Fussballliebe Pro Kampbold Euro 2024
    • Som prisen antyder, skiller denne bold sig i sin kvalitet og fremstilling ud fra de andre EURO 2024-bolde. Pro kampbolden er den officielle kampbold, som bruges i kampene ved EURO 2024 i Tyskland. Samlingerne er lavet med en termisk limkonstruktion. Ud over at bruge genanvendt polyester og vandbaseret blæk, er FUSSBALLLIEBE-kampbolden lavet af flere biobaserede materialer end nogen tidligere adidas kampbolde. En helt ny innovativ tekstureringsstruktur gør, at denne bold siges at give ekstra nøjagtighed.

Artiklen indeholder affililiate links. Når du handler via vores samarbejdspartnere på thefootballkit.dk, støtter du os, men der er ingen ekstra udgift for dig.