Fodboldtøj til børn: Bliv klar til vintersæsonen

Når vinteren rammer, og træningen rykker på kunstgræs er mange af os på jagt efter fodboldtøj til børn til vintersæsonen. Det er vigtigt at have helt styr på udstyret, så træningen bliver effektiv og sjov og ikke ødelagt af, at spillerne fryser eller er våde.

Vi har samlet vores favoritter inden for sportsundertøj (baselayer), huer, halsedisser, spillehandsker, træningsbukser, træningstrøjer og regnjakker nedenfor, så du kan få styr på dit barns udstyr til vintersæsonen.

De bedste spillehandsker til børn:

Et par stramtsiddende, vandtætte sportshandsker er helt uundværlige på fodboldbanen i vintersæsonen. Spillehandskerne adskiller sig fra almindelige strikhandsker ved at være vandtætte, åndbare og ofte med godt grip, så spillerne får et godt greb i bolden, når de fx laver indkast.

Baselayer (sportsundertøj) til børn:

Når kulden banker på og vinden suser, er det vigtigt at have et varmt og tætsiddende lag tøj inderst under fodboldtræningen. Der findes et hav af mærker og tykkelser på markedet, så vær opmærksom på, om du vælger en model, der hedder “warm” eller en lidt tyndere “compression” model.

De bedste sportsundertrøjer med lange ærmer:

Spillerundertrøjen med lange ærmer er uundværlig til vintertræningen. Den er desuden perfekt under dit barns favoritfodboldtrøje eller under spillertrøjen til kamp.

De bedste tights til fodboldtræning

Et par tights med lange ben er perfekte til de kolde dage og som inderste lag under shortsene på kampdage. Her er vores favoritter, som alle er stramtsiddende modeller:

Halsedisser til fodboldtræning

Hvis dit barn ofte fryser under træningen om efteråret og vinteren, er det en rigtig god idé at anskaffe en halsedisse, der holder halsen og nakken varm og sikrer, at vinden ikke suser ned i trøjen. Halsedisser er blevet meget populære, og de største fodboldstjerner bruger dem også.

Huer til fodboldtræning

Det siger sig selv, at det er vigtigt at holde ørene varme under vinterens fodboldtræning. En god hue, der sidder stramt til, så den ikke glider ned, er et must, når det koldere vejr banker på.

Træningsbukser til børn

Advarsel: Når først dit barn har fået smag for de bløde, lette træningsbukser, kan det være svært at få dem til at tage andet på. Et par træningsbukser er en vigtig del af fodboldgarderoben om vinteren. Vi er især fan af Adidas og Nikes modller, men der er et hav af mærker på markedet, så det er bare at vælge jeres favoritter.

Træningstrøjer med lange ærmer til børn

En træningstrøje med lange ærmer er uundværlig i vinterens fodboldgarderobe. Trøjerne findes i et hav af modeller og mærker. Flere af de største klubber laver også træningstrøjer med lange ærmer til børn, så hvis dit barn er fan af en specifik klub, kan du måske være heldig at finde trøjen med det helt rigtige mærke på brystet som fx denne fra Manchester United eller denne fra Paris Saint-Germain.

Sportsregnjakker til børn

Når vinden rusker og regnen vælter ned, er en tynd og let sportsregnjakke uundværlig på fodboldbanen. Regnjakkerne kan også sagtens bruges uden for banen, så man derved undgår at skulle investere i flere jakker på en sæson.

Vi håber, den ovenstående guide til fodboldtøj til børn til vintersæsonen har gjort det lidt nemmere for dig at få styr på udstyret inden den kommende vintersæson på kunstgræs. Hvis du er på jagt efter de fedeste fodboldstøvler til børn til kunstgræs, så er der hjælp at hente lige her.

Artiklen indeholder affililiate links. Når du handler via vores samarbejdspartnere på thefootballkit.dk, støtter du os, men der er ingen ekstra udgift for dig.