Hvad er Authentic fodboldtrøjer?

I din jagt på den nyeste fodboldtrøje fra din favoritklub er du måske stødt på betegnelsen “Authentic”. Men hvad er forskellen egentlig på en almindelig fantrøje og en Authentic eller Player’s edition fodboldtrøje? Det vil vi give dig forklaringen på her.

Når klubberne lancerer de nye spillertrøjer forud for en ny sæson, har de overordnet set to formål at tænke på: Det ene er naturligvis fantrøjerne, som alle de mange fans verden over kan købe for at vise omverdenen, hvilket hold de holder med. Disse trøjer fås i en hjemmebaneversion, en udebaneversion og i nogle tilfælde også en 3. trøje. 

Udover fantrøjerne skal klubberne og de store brands naturligvis også udvikle og producere trøjer til spillerne, som skal yde det ypperste på banen.Og disse trøjer har betegnelsen “Authentic” (Vapor for Nike). Kravene til spillertrøjerne er nogle helt andre end de mere mainstream fantrøjer. For Authentic-trøjer er der især fokus på tre parametre:

  • Åndbarhed
  • Færrest mulige syninger
  • Trøjens vægt – så let som mulig

De store brands som Adidas og Nike har brugt enorme ressourcer på at udvikle den helt rigtige teknologi, som gør, at netop deres fodboldtrøjer kan leve op til de store performancekrav, der stilles fra klubbernes og spillernes side. Adidas har udviklet deres Climachill-teknologi, hvori fibrene er vævet sammen med små sølvkugler. Kuglerne er med til at trække varmen væk fra kroppen, hvorved kroppen holdes mere afkølet. Nike har udviklet den såkaldte Vaporknit-teknoligim, som øger luftstrømmen omkring spillerens krop.

Hvad koster en Authentic-spillertrøje?

Hvis du er stødt på de såkaldte Authentic-spillertrøjer i din søgen efter den perfekte fodboldtrøje, har du nok også lagt mærke til, at prisen på netop disse fodboldtrøjer er en del højere end på fantrøjerne. Det skyldes ganske enkelt den avancerede teknologi, der ligger bag udviklingen af trøjerne samt det faktum, at materialerne, der er brugt, er af en højere og dyrere kvalitet.

Hvis du vil have fingre i de fedeste Authentic Player’s edition fodboldtrøjer, har vi samlet alle vores favoritter her.